Hasnæs Vandværk blev startet i 1963 som et interessentselskab, den gang med en enkelt boring der kunne yde ca. 5 m3 i timen. Det var på daværende tidspunkt nok til at forsyne 30 – 40 sommerhuse og et enkelt landbrug.
Vandværket blev i 2013 ændret fra et I/S til et A.m.b.A
Udviklingen er gået stærkt i de godt 60 år, som vandværket har eksisteret. Der er nu 5 boringer som tilsammen kan yde 50 m3 i timen.
Der er sket meget, siden den gamle vandværksbygning blev opført i 1979. Den har i 2015 fået en tilbygning, der fungere som sluse/omklædning, dette var en nødvendighed for at kunne overholde de nye hygiejne forskrifter og opdeling i forskellige hygiejnezoner.
Der er også i 2015 installeret 3 nye energibesparende pumper, som kan udpumpe 30 m3 brugsvand af høj kvalitet til Hasnæs Vandværks nu 786 andelshavere.
Der foregår til stadighed forbedringer/opdateringer, både på vandværk og ledningsnettet som i dag er på ca. 27 km.
Vi har i dag et moderne SRO-system (Styring-Regulering-Overvågning). Der er sikret med Firewall og 2-faktorgodkendelse.
Vi har etableret yderligere forsyningssikkerhed i form at nødstrømsgenerator, der kan forsyne vandværket med strøm så længe vi kan skaffe brændstof.
I dag fjernaflæser vi alle målere ved at køre rundt i vores område og aflæse målere ved hjælp af antenne tilknyttet en tablet. I løbet af foråret 2026 vil alle andelshavere have målere med sim-kort med mulighed for selv aflæse målerstand.